Home / Løb / Anderledes løb / 9 anderledes løbstyper

9 anderledes løbstyper

Lagkageløb:
På hver post finder holdet en ting de skal bruge for at kunne lave lagkagen. Tingene skal findes i rigtig rækkefølge, således at man starter med at finde fadet og slutter med lys & flag.
Spejderne lægger lagkagen sammen efterhånden, som de finder posterne.
Det ser festligt ud, når patruljerne kommer hjem med hver sin lagkage med tændte lys.
Skulle det blive regnvejr, kan hver patrulje få udleveret en paraply. Det bliver løbet bestemt ikke kedeligere af.

Kodeløb:
Spejderne får udleveret en pose med forskellige koder. F.eks. et brev med usynligt blæk, koder gemt i karamelpapir, skrevet på en tændstik, gemt i en fuld tændstikæske osv.
Når koderne er løst, kan der være anvisninger på hvordan posterne findes, evt. i kompasgrader.
Husk ikke at lave det for svært, de første gange.

Memoryløb
50 små brikker med en enkel tegning på spredes i et område. Holdene får at vide, hvilken brik de skal finde, når det er gjort går de tilbage, fortæller nummeret f.eks. blomst 9 – og får så en ny brik at lede efter.
Løbslederen har en spilleplade med alle tegninger på, lad holdene starte forskellige steder på pladen.

Fotoløb:
Posterne findes ved hjælp af billeder af forskellige detaljer på huse, kendte bygninger, statuer eller andre letgenkendelige steder.
Senere kan du blive lidt mere udspekuleret og kun give et billede med en del af en ting, f.eks. fødderne på en statue eller….

Tegningeløb:
Lav en tegning af en let genkendelig ting, du kan se fra startstedet. F.eks. et specielt træ, et let genkendeligt hus, en del af landskabet. Gå derefter hen til den ting du har tegnet og udse dig en ny genstand du kan tegne, f.eks. en bro. Gå til broen og tegn en ny genstand og så fremdeles. Husk at være omhyggelig med tegningerne.

Temaløb:
Byg løbet op over et eventyr, en kendt tegneserie eller lign. Alle poster har således noget med emnet at gøre.

Telefonløb:
Posterne fåes ved hjælp af telefonnumre, man skal ringe til. Med venner og bekendtes hjælp, skulle det nok være muligt at få mange forskellige telefoner at ringe til. Beskeder kan også lægges på telefonsvareren.

Temaløb:
Byg løbet op over et eventyr, en kendt tegneserie eller lign. Alle poster har således noget med emnet at gøre.

Sanseløb:
Ruten findes ved at der i hvert vejkryds er et bæger med noget stærktlugtende.
Bægeret dækkes med gaze, så indholdet ikke kan se.
En lille seddel på bægeret viser vej.
Der kan f.eks. stå:
Er det kaffe, gå ligeud, er det te gå til højre eller mener I det er cacao, så gå til venstre.
Du kan f.eks. bruge:
Skyllemiddel, opvaskemiddel, Rengøringsmiddel med salmiak, carry, te, kaffe, chokolade, lakrids, løg, appelsin, hvidløg, ost.
På posterne bruges de andre sanser.

Materialer Ingen
Inde/ude Udendøre
Sted Intet særligt sted påkrævet
Bemærk Ingen
Antal 0-100
Alder 0-100
Varighed Ikke angivet
Skrevet af Bente Henriksen, 2004-06-26 08:30:43

Check Also

Bil-løb

Dette “løb” kræver ikke at man har en bil, det kan også udføres på cykel …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *