Bladfarver

Om efteråret skifter bladene farve, men hvorfor gør de egentlig det?
Vigtigst er det, at de grønne bladfarver (klorofylet) nedbrydes om efteråret, så de andre farvestoffer, som bladene indeholder bliver synlige.
Det er meget nemt at få disse skjulte farvestoffer at se.

Tag en håndfuld forskellige blade og klip dem i stykker. Hæld almindelig kogesprit over og lad det trække et par timer. De fleste af bladenes farvestoffer er opløselige i alkohol, så farverne trækker ud i væsken.
Kom nu et kaffefilter ned i væsken og lad det stå et par timer. Væsken trækker nu op i filtret på grund af hårrørseffekten og farvestofferne trækker med; men nogle farvestoffer bevæger sig nemmere end andre. Derved adskilles farverne.
Mørkegrøn og lysegrøn farve er klorofyl A og B, gule og orange farver er carotenoider og røde farver er anthocyanin.

Tekst og billede bragt med tilladelse af Bjørli Lehrmann, Vestre Hus

Materialer Ingen
Inde/ude Indendøre og udendøre
Sted Intet særligt sted påkrævet
Bemærk Ingen
Antal 0-100
Alder 0-100
Varighed Ikke angivet
Skrevet af Jan, 2004-08-02 22:15:07

Check Also

Sivkrone

Alfekongen bærer naturligvis ikke en almindelig alfehat, men derimod en rigtig alfekrone, som faktisk er …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *