Home / Fester / Selskabslege / Hvad nu hvis…

Hvad nu hvis…

Hver deltager skriver på den ene side “Hvad nu hvis…” (f.eks. Peter Plys ikke kunne lide honning) og på bagsiden skriver samme deltager “Svar:” (f.eks. Så ville han dø af sukkermangel). En anden skriver måske “Hvad nu hvis Skipper Skræk ikke altid fik Olivia?” “Så ville Brutus have hende nu”. Sidemanden må ikke se hvad man skriver – så går det sjove af legen. Nu er tricket, at hver deltager putter sin papirlap i hatten/skålen og der røres godt rundt. Hver deltager tager derefter en papirlap hver (hvis man får den samme igen, bytter man bare). Og så læser den første deltager simpelthen op for sidemanden: “Hvad nu hvis Skipper Skræk ikke altid fik Olivia?” Så læser sidemanden sit svar op: “Så ville han dø af sukkermangel”. Derpå læser sidemanden sit spørgsmål op for den næste sidemand, som svarer med det svar han/hun har i hånden. På den måde kommer der nogle helt-ude-i-hampen-svar på spørgsmålene, og det giver som regel nogle vældigt sjove grin. Især hvis det er henad aftenen og folk bliver mere og mere modige med emnerne. Det er forsøget værd og liver helt sikkert op blandt folk.

Materialer Papir, kuglepenne, hat eller skål
Inde/ude Indendøre
Sted Intet særligt sted påkrævet
Bemærk Ingen
Antal 0-100
Alder 0-100
Varighed Ikke angivet
Skrevet af Jan, 2004-01-31 22:28:10

Check Also

Baljelegen

Tre baljer er stilt op på et bord. I den første balje er der mel …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *