Hyldeperler

Før man går i gang med at lave hyldeperler, skal man tænke på, at hyldetræet er et helligt træ, som er beboet af hyldemor – og man skal altid spørge hende, før man klipper i hylden.
3 gange skal man sige: Hyldemor, hyldemor, må jeg ta’ af din skov? Så må du få af min i morgen. Derefter kan man roligt klippe en gren af.

Afklip en fingertyk, glat hyldegren.

Hyldegrenen afbarkes med en kartoffelskræller. Dette er meget, meget nemt!

Så klippes grenen i passende perlestykker med en grensaks. Hvis grenen flækker, må man vælge én, der er lidt tykkere.

Nu sættes perlerne på snor. Man kan trykke marven ud med et søm, men man kan også vælge blot at stikke en nål gennem den bløde hyldemarv.

Perlekransen kan nemt gøres mere personlig, hvis man skriver navn på perlerne med en spritfarve.

Tekst og billede bragt med tilladelse af Bjørli Lehrmann, Vestre Hus

Materialer Ingen
Inde/ude Udendøre
Sted Intet særligt sted påkrævet
Bemærk Ingen
Antal 0-100
Alder 0-100
Varighed Ikke angivet
Skrevet af Jan, 2002-06-16 11:10:46

Check Also

Svampefarvning

Hvis man gerne vil gå på svampejagt, men ikke rigtig tør spise svampene, så kan …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *