Home / Løb / Anderledes løb / Rundt i byen

Rundt i byen

Alle spejdere elsker at tage på løb, men efterhånden er det meget lidt der kan overraske de ældste spejdere.

Start løbet med at give spejderne en kode. I den står en gåde, og når de har løst den så ved de, hvor de skal gå hen. På dette sted finder de x antal kroner og bustider + holdeplads. De tager nu bussen dertil, og når de stiger ud af bussen finder de en diskette eller cdrom med deres navn.

De skal nu finde et sted at åbne disketten, hvilket godt kan være svært. Når det er lykkedes dem, finder de ud af at de skal kigge i avisen under “annoncer”. I avisen har løbsarrangørerne indrykket en annonce til spejderne, hvor der står, at de skal ringe til et bestemt telefonnummer. De ringer op…og får fat i en telefonsvarer, der beder dem om, at gå hen på bibliotekets børneafdeling.
Her finder de en række bøger, der er reserveret i deres navn, og inden i dem finder de forskellige koder. Ved at løse dem, finder de ud af, at de skal gå hen til en bestemt adresse, hvor de skal medbringe et kogt æg, for at få de næste oplysninger. Når de ved egen hjælp har skaffet det, går de hen til bestemmelsesstedet, hvor de møder en ukendt person. Han udleverer en liste med ting, som spejderne skal aflevere kl. x. Tingene kan være:
En tot rødt hår
En biografbillet
Et stempel fra politimesteren
Et levende dyr
Et billede af kronprinsen
Ti cm tandpasta
osv.
Alt afhængig af hvor meget de har fået samlet sammen, tjener de point. (hvis de altså konkurrerer med andre hold. Ellers så kan de få et stykke slik, sodavand etc. for hver af de fundne ting.)
Herefter får de et kort, hvor der er sat kryds ved bowlingcenteret. De har måske 2 skud hver, og hvis de opnår x antal point, får de 2 pizzaer til aftensmad. Hvis de får z antal point, får de kun en pizza, og hvis det går rigtigt dårligt, får de kun leverpostejsmadder.

Dette var kun forslag, løbet kan udvides og rettes til så det passer til byen, spejdernes alder og tid til planlægning.

Materialer Ingen
Inde/ude Udendøre
Sted By
Bemærk Det kan være en fordel at give holdet en mobiltelefon med, så man kan komme i kontakt med dem. På den anden side øger det også risikoen for, at de bare ringer til venner og familie, og dermed ikke selv går hen og banker på en fremmeds dør for at åbne disketten eller koge ægget.
Antal 0-100
Alder 0-100
Varighed Ikke angivet
Skrevet af Mette Christiansen, 2002-08-07 12:08:35

Check Also

Bil-løb

Dette “løb” kræver ikke at man har en bil, det kan også udføres på cykel …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *