Skydning

Et af mine tilbagevendende emner gennem årene som spejderleder, har været ting der kan flyve. Raketter, drager, pile, katapulter og ikke mindst projektiler.

At skyde er naturligvis ikke noget man selv lige kan kaste sig ud i. Heldigvis er de fleste skytteforeninger venlige til at åbne dørene for fremmede, og stille våben og skydebaner til rådighed mod beskeden betaling for det forbrugte skyts. Sidst jeg var afsted fik de 25 deltagere brændt 1.000 skud af, hvilket jeg betalte små 800 kroner for. Skulle jeg have haft de samme 25 unger med på McDonald’s ville det have kostet mig over det dobbelte, og have været overstået på den halve tid, så alt i alt ganske billig underholdning 🙂

Også hvis man blot selv vil prøve at skyde, eller vil tage børnene med til skydning, er der mulighed for dette. Enten på de ugentlige aftener i skytteforeningen, eller ved særlige arrangementer i årets løb. Kontakt din lokale skytteforening for at høre nærmere.

At skyde er slet ikke så svært. Det svære består i at ramme. Og det er til gengæld slet ikke så let som det ser ud. En sjov aktivitet, hvor de seje drenge oplever, at de små, tålmodige piger vil være langt farligere modstandere end de regner med.

Materialer Ingen
Inde/ude Udendøre
Sted Intet særligt sted påkrævet
Bemærk Ingen
Antal 0-100
Alder 0-100
Varighed Ikke angivet
Skrevet af Jan, 2007-03-05 23:14:54

Check Also

Memory med morse

Dette er et memory-spil med morsekoder. I den vedlagte fil herunder (Morsespil.pdf) finder du hele …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *