Home / Løb / Base-ideer / Ulækre dåser

Ulækre dåser

De færreste har lyst til at putte hænderne ned i noget man ikke kan se, og ikke ved hvad er. At lave en post der går ud på netop dette, er derfor en sikker vinder hos både store og små.
I ethvert tema- og opgaveløb kan man lave en opgave, der handler om at skulle finde et eller andet nede i nogle spande med ulækre ting. Det kan være en nøgle der skal findes, en del af en kode, en gåde, et bogstav til løsningen, eller noget helt femte. Uanset hvad, så skal der bruges et antal dåser eller spande, nogle sorte sække og en masse ulækre ting.
Put de ulækre ting i spande. Klip bunden af en sort affaldssæk, og sæt den ene ende omkring spanden med tape. Så kan deltagerne stikke armen ind gennem den anden ende, uden at kunne kigge direkte ned i spanden.

Der er næsten ingen grænser for hvad man kan lave af ulækre ting. Det meste som er koldt og fedtet vil føles ulækkert. Her er lidt forslag:

Kog noget havregrød. Bland det op med lidt madkulør eller kakaopulver, så det bliver dejligt bæbrunt. Lad det afkøle.

Samme kogte havregrød kan eventuelt blandes op med nogle dåser hakkede tomater, hvis man bedre kan lide at det ligner hakkede indvolde.

Kog pastaskruer i en gryde og lad det afkøle i godt med vand. Hæld derefter vandet fra. Bland dem eventuelt op med nogle skefulde madolie, så pastaskruerne er rigtigt fedtede.

Lav en stor portion gele. Køb nogle pakker husblas. Blød dem op efter vejledningen på pakken, og bland dem i den mængde vand der skulle bruges til en normal opskrift til gele. Hæld blandingen i en stor skål eller gryde, og lad den afkøle til den er stivnet helt. Du har nu en kæmpestor, gennemsigtig geleklump. Hak klumpen i mindre stykker. Ingen vil ane hvad det er de har puttet hænderne ned i.

Materialer Store dåser eller små spande
Sorte affaldssække
Tape
Ulækre ting efter egen opskrift
Inde/ude Indendøre og udendøre
Sted Intet særligt sted påkrævet
Bemærk Lad være med at lave ulækre ting af letfordærvelige varer, specielt hvis deltagerne er børn. Selvom det kan være fristende at bruge ting som lever, småkød og lignende, så er det generelt en meget dårlig ide, som hurtigt bliver mere ulækker end det var meningen.
Antal 0-100
Alder 6-100
Varighed Ikke angivet
Skrevet af Jan, 2005-08-14 15:01:42

Check Also

Smølfe-fest

Efter en vellykket 10 års børnefest har jeg besluttet at give mine smølfefest-tips videre…. *røde …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *